Naturens eget sprog

Længe troede jeg at vild og spændende natur krævede en lang rejse. Men sandheden er at den hele tiden har svævet lige foran mig. Jeg forstod blot ikke sproget. Ord er sprogets grundstoffer, og når man ikke kender dem, flyder detaljerne let sammen. I dag ved jeg at der findes utroligt mange forskellige arter derude, og når man først lærer at mestre dette nye sprog, åbner der sig en helt ny verden lokalt.

Det er let at fotografere en smuk blomst. Den står stille og skal ingen steder, så kommer du hjem med et dårligt billede, er det oftest bare fordi du ikke har gjort dig umage. Med sommerfugle er præmissen en helt anden. Først og fremmest handler det om overhovedet at være i stand til at finde dem. Det kræver at du kan afkode landskabets grammatik, forstå det lokale mikroklima og kende de helt rigtige værtsplanter.

Når det så endelig lykkes at finde dem, er de alt andet end statiske. Du arbejder med et levende motiv, hvor du konstant skal forholde dig til skiftende lys og lynhurtigt være klar til at ændre din komposition. Det er netop den uforudsigelighed der fascinerer mig. I bund og grund handler makrofotografi for mig ikke om at fremtvinge det perfekte billede, men om at stille sig til rådighed for oplevelserne.